Bjert Køreskole

  • Bjert Køreskole er en lille lokal enkeltmands køreskole i Bjert, med teoriundervisningen ved Bjert Hallen.
  • Kørerlæreren som du møder til teori og praktisk kørsel er den samme hver gang.
  • Holdene er små, ofte 6 elever, maximalt 12 elever pr. hold, og undervisningen er baseret på tavle- og dialogundervisning, hvor også powerpoint og video benyttes, hvilket giver en bedre mulighed for at tilgodese hver enkelt elevs behov.
  • Kørsel foregår primært i og omkring Kolding.
  • Der er særlig fokus på sikkerhed og adfærd i trafikken.

Henrik Kock Thomasen, kørerlærer


Lidt om mig:


Jeg er 46 år, uddannet kørelærer i år 2020, bor i Bjert med min kone Trine og 3 børn, Julie, Simone og Lærke.
Udover at være blevet kørelærer, arbejder jeg fortsat som paramediciner og kører ambulance og akutbil ved Responce i Kolding og Christiansfeld, hvor jeg har været siden år 2010.

Det betyder at jeg kører rigtig mange kilometer om året også under vanskelige og forskellige forhold.

Jeg håber på gennem personlig undervisning, at kunne give elever i min køreskole en god start på deres første tid som bilister i trafikken. Det bliver gjort på en rolig og kontrolleret måde. Jeg har god tålmodighed og forståelse for at al begyndelse kan være svært.

Lovkravet til kørsel på vejen er 16 lektioner. Jeg mener, at for de fleste er det lige i underkanten for, at kunne begå sig sikkert i trafikken. Af den årsag vælger jeg også at tilbyde 3 ekstra kørelektioner i min "Pakkepris", for at kunne give eleverne lidt mere rutine, for deres og vores alles sikkerhed.

Sikkerhed og adfærd i trafikken er væsentlige elementer i undervisningen.